logo

Samfundssatirisk krimi med glimt i øjet

Der er et humoristisk glimt i øjet og alligevel en snert af alvor, når Anders Petersson nu debuterer som forfatter. Han tager således den del af det moderne danske samfund, hvor forbrugerisme, snobberi og overlegenhed florerer, under kærlig behandling i sin samfundssatiriske krimi SMS fra Minsk.

En tysk ridelærer findes brutalt myrdet i en gylletank kvalt levende. Sådan begynder krimien SMS fra Minsk af Anders Pettersson, og herfra trækker handlingen en lang række tråde til ridecentre, IT-firmaer, storinvestorer, skaldede programmører, mandeglade kvinder og jagtglade rigmænd. Kriminalkommissæren JJ går i gang med opklaringen af mordet, og med hjælp fra sin økologiske og venstreorienterede kone, Rød-blok-Lene, nærmer de sig opklaringen dag for dag.

Køb paperback 189,- kr

Køb e-bog (kan downloades 18/6) 49,- kr

Insert title of Book
Insert title of Book

logo

Herunder seks små appetitvækkere, som hver for sig belyser forskellige temaer,
persontyper og miljøer i bogen, SMS fra minsk.

Om forfatteren

Anders Petersson
Født i 1951
Bor i Dragør
Uddannet cand.mag. i dansk og filmvidenskab
Administrativ leder Kultur Nord, Kbh. Kommune

Køb paperback 189,- kr

Køb e-bog (kan downloades 18/6) 49,- kr

Citater fra bogen

logo

Udtalelser


"En usædvanlig velskrevet og underholdende krimi. Udover en utrolig fortællerglæde, så udviser Anders Petersson et indgående kendskab til den danske folkesjæl - samfundskritisk, ja, men med et dejligt glimt i øjet.

Selve plottet er gennemarbejdet og udvikler sig langsomt, men aldrig langsommeligt. Det giver tid til gode personskildringer, der yderligere suppleres med en indre dialog, som virkelig rammer. Og ofte tænker jeg: Det har jeg faktisk også overvejet ..... det øger realismen og gør faktisk bogen troværdig.

Et banalt - omend ganske uhyggeligt drab udvikler sig i takt med at efterforskningen skrider frem til. Trækker tråde udi et lidt dekadent samfund med evig higen efter materielle statussymboler .....

En dejlig underholdende bog, hvor eneste ulempe er, at den finder sin afslutning efter 297 velskrevne sider. Så jeg krydser fingre for, at der kommer flere bøger om JJ og Mogens på jagt efter de skyldige. Kan varmt anbefales."

Freddy Thorning på Saxo.com og krimifan.dk

Jeg har haft fornøjelsen af at læse ”SMS fra Minsk” – en dansk krimi af debutanten Anders Petersson. En tysk ridelærer findes druknet i en gylletank i det mondæne Nordsjælland. Kriminalkommissær JJ bliver sat på opgaven med at løse mordmysteriet.

Han må dog få hjælp hjemme fra konen, Lene, der er både økologisk og venstreorienteret, men også besidder den kvindelige intuition og logiske sans, der dag for dag bringer JJ tætter på en opklaring. Det er en rigtig spændende bog, hvor man først langt henne i bogen får en svag fornemmelse af hvem morderen kan være. Dejligt at det ikke er så oplagt, at man tidligt ved hvem der er morder.

Bogen er dejlig up-to-date, forstået på den måde, at der er mange tidssvarende beskrivelser af steder og begivenheder, at man faktisk ofte sidder med fornemmelsen af, at handlingen foregår i virkeligheden. Den beskriver også fint den ”klasseforskel” som der må formodes at være fra det mondæne Nordsjælland til den hårdtarbejdende kriminalkommissær.

Om det er sådan i virkeligheden vil jeg lade stå hen i det uvisse, blot konstatere, at bogen i hvert fald ikke gør noget for at nedbryde den myte, og det er rart. Bogen er som sagt rigtig god og spændende, og den kan klart anbefales som sommerens danske krimi. Jeg håber der kommer mere fra Anders Peterssons hånd, for jeg er vild med hans skrivestil, som fangede mig med det samme.

Er som tidligere nævnt vild med den meget virkelighedsnære fremstilling af både personer og steder i nutidens Danmark.

Jesper Rosenberg Antonsen på Krimifans facebookside

De frelste, de snobbede, de rige, de ganske almindeligt kedelige og alle de andre typiske danskere er til at få øje på i Anders Peterssons debutroman SMS fra Minsk.

Han kombinerer fint nogle personskrildringer, miljøbeskrivelser og typiske danskere med et erhvervspolitisk plot, der udvikler sig eksplosivt i den sidste del af bogen, hvor brikkerne for alvor sættes på plads. En krimi for dem, der også vil have indsigt og viden med i købet.

SusT på arnoldbusck.dk